Mus er små, nysgerrige gnavere, som af og til finder vej ind i boliger, sommerhuse og virksomheder – særligt når temperaturerne falder, og føden bliver knap udendørs. De mest almindelige arter, man støder på indendørs, er husmus og halsbåndmus, som begge kan skabe uønskede problemer i bygninger, men også kan forebygges og håndteres med de rette tiltag.

​​

Udseende

Husmusen er lille og grålig i farven. Den måler typisk 8–9 cm fra snude til halerod, med en næsten lige så lang hale. Farvenuancen varierer lidt afhængigt af hvor i landet, man befinder sig.

 

Halsbåndmusen er noget større, 10–12 cm i kropslængde, og har en tydelig hvid bug med et karakteristisk mørkt bånd hen over brystet – heraf navnet. Halen er længere end kroppen og dækket af fine hår.

Selvom de ligner hinanden på afstand, kan man som regel kende forskel på dem ved nærmere eftersyn.

 

​

​

​

​

​

​

​

​

​​

​

Biologi og adfærd

Mus er primært aktive om natten og er fremragende til at klatre og finde skjulesteder. De kan presse sig igennem åbninger helt ned til 7 mm, hvilket gør selv små sprækker til mulige adgangsveje. 

 

Husmus opholder sig ofte tæt på beboelse året rundt og yngler også indendørs, hvor de kan få flere kuld årligt. Halsbåndmus lever for det meste udendørs, typisk i nærheden af skov og bevoksning, men kan trække ind i bygninger hen mod vinteren, hvis føden slipper op. Begge arter er altædende, men foretrækker frø, kornprodukter og madrester.

 

Skade

Selvom mus ikke fylder meget fysisk, kan de forvolde en del skade. De gnaver i isolering, ledninger, møbler og træværk, og deres ekskrementer og urin kan forurene fødevarer og omgivelser. I elektriske installationer kan gnaven skaber kortslutninger og i værste fald brandfare. Mus bruger også blødt materiale som tekstiler, papir og isolering til at bygge reder – ofte skjult i vægge, lofter, skuffer eller under gulve.

​

Forebyggelse og bekæmpelse

Den mest effektive måde at undgå mus på er at sikre bygningen, så de ikke kan komme ind. Her er nogle gode råd:​

​

• Tætning: Sørg for, at døre slutter tæt, at ventilationsåbninger har net, og at rørgennemføringer og sprækker omkring vinduer og fundament er forseglede.

• Adgangsveje: Undgå høje planter tæt på bygningen, og skær grene væk, som mus kan bruge som bro til tag og gavl. Lodrette rør kan sikres med en metalskærm.

• Fødevarehåndtering: Opbevar mad i lukkede beholdere og ryd op efter måltider. Det gælder især i sommerhuse og erhverv, hvor der kan være perioder uden tilsyn.

 

Er der først kommet mus indenfor, kan fælder være en effektiv løsning. Smækfælder med lokkemad som rosiner, franskbrød eller nødder placeres bedst langs vægge, hvor mus typisk færdes. Levende-fangende fælder kan også bruges, men skal tilses jævnligt. Brugen af gift indendørs frarådes ofte, da døde mus i utilgængelige hulrum kan føre til lugtgener og insektangreb. Udendørs kan der i nogle tilfælde anvendes giftdepoter under kontrollerede forhold og med passende afskærmning.

 

Påvisning

Har du mistanke om mus, kan følgende tegn være relevante:

​

• Lyde: Raslen, puslen eller gnavelyde i vægge og lofter – især om natten.

• Ekskrementer: Små, mørke, aflange lorte på 3–6 mm i skabe, skuffer og langs paneler.

• Lugt: En skarp, ammoniaklignende lugt fra urin – ofte i lukkede rum.

• Gnavemærker: Tydelige spor i træ, pap, ledninger og fødevarer.

• Redemateriale: Bunker af papir, stof eller isolering i hjørner, kældre eller på lofter.
   

I virksomheder kan mus hurtigt blive en alvorlig udfordring – især i fødevarebranchen, lagre, restauranter og landbrug. Udover skader og smitterisiko kan mus føre til myndighedspåbud og driftsstop.