Muldvarpen (Talpa europaea) er et velkendt dyr i store dele af Danmark, hvor den lever et skjult liv under jorden. Med sin karakteristiske levevis er muldvarpen et fascinerende dyr, som mange måske aldrig ser – men hvis tilstedeværelse hurtigt afsløres af de små jordskud i haven eller på marken. Selvom muldvarpen ikke er skadelig i traditionel forstand, kan den være til gene, især på dyrkede arealer og i haver.

​

Udseende

Muldvarpen er let genkendelig med sin bløde, sorte pels og kompakte krop. Den er ca. 12-16 cm lang og vejer typisk mellem 60 og 120 gram. Forbenene er kraftigt udviklede og formet som små skovle, hvilket gør den særligt egnet til at grave. Øjnene er meget små og næsten skjult af pelsen – de bruges hovedsageligt til at registrere lys og mørke, snarere end til at se detaljer.

 

​

​​

​

​

​

​

​

​

​

​

Biologi og adfærd

Muldvarpen tilbringer stort set hele sit liv under jorden. Den graver et omfattende netværk af gange, som bruges til både jagt og ophold. Føden består primært af regnorme, men den spiser også insektlarver og andre smådyr. Trods sin underjordiske livsstil er muldvarpen aktiv det meste af døgnet, både dag og nat. Om sommeren får hunmuldvarpen ét kuld unger, typisk fire i antal. Når ungerne er gamle nok, forlader de moderens tunnelsystem og søger ud for at etablere deres egne territorier – dette sker oftest i sensommeren og efteråret.

 

Skade

Selvom muldvarpen ikke spiser planter eller gnaver i rødder, kan dens graveaktivitet give anledning til gener. I landbrug og haver kan de karakteristiske muldskud være til gene, især ved slåning af græs, maskinarbejde eller pasning af prydplæner. Planter kan desuden blive løftet eller forstyrret, når muldvarpen graver tæt på rødderne.

 

Forebyggelse og bekæmpelse

Muldvarpe kan bekæmpes på flere måder, men da de lever alene og sjældent optræder i store antal (typisk under 12 pr. hektar), kan man ofte nøjes med enkelte tiltag.

 

Fælder: Den mest anvendte og effektive metode i haver og mindre områder er muldvarpesakse. Disse mekaniske fælder slår dyret ihjel, når det passerer forbi. Placering af fælder kræver en vis teknik og tålmodighed, og det kan være nødvendigt at justere placeringen flere gange for at opnå fangst.

 

Gas og gift: Der findes særlige gasudviklende pellets, som frigiver fosforbrinte i gangsystemerne. Denne metode må kun anvendes af fagfolk med særlige tilladelser og anvendes typisk i landbrug og større arealer. Det er vigtigt, at jordtemperaturen er mindst 5 °C for at opnå effekt, og afstanden til beboede bygninger skal være mindst 10 meter.

 

Andre metoder: Lydskræmmere, karbid og ildelugtende stoffer har ikke vist nævneværdig effekt og frarådes generelt. Udstødningsgas fra motorer kan i visse tilfælde hjælpe, men effekten er usikker.

 

Det er vigtigt at bemærke, at kommunerne ikke har pligt til at tilbyde muldvarpebekæmpelse, men nogle tilbyder det som en service. Alternativt kan man kontakte professionelle skadedyrsbekæmpere.

 

Påvisning - Muldvarp eller mosegris?

Det mest tydelige tegn på muldvarpens tilstedeværelse er muldskud – små jordbunker skabt, når jorden fra gangsystemet skubbes op til overfladen. Muldvarpen kommer sjældent op i det fri, og derfor vil man sjældent se selve dyret. Det kan være svært at skelne mellem muldvarp og mosegris, men hvor mosegrisen efterlader åbne huller og ofte gnaver på planter, dækker muldvarpen normalt sine åbninger og beskæftiger sig kun med animalsk føde.

Hvis man oplever gnaven på planter kombineret med muldskud, er det formentlig mosegrisen, og ikke muldvarpen, der er på spil.