Gedehamse – i daglig tale ofte kaldt hvepse – er en almindelig del af den danske sommer. De er nemme at genkende med deres sort-gule farver og spidse kropsform. Selvom de kan opleves som generende, især når de bygger bo tæt på mennesker, spiller de faktisk også en vigtig rolle i naturens økosystem. Her kan du læse mere om deres adfærd, hvordan man bedst forebygger problemer, og hvornår professionel hjælp kan være nødvendig.

​

Udseende

I Danmark findes der flere arter af gedehamse. De fleste arbejderhvepse bliver omkring 12–14 mm lange, men den største art – stor gedehams (Vespa crabro) – kan blive op til 2,5 cm. De har en tydelig sort-gul tegning og en slank, glat krop. Dronningerne er større end arbejderne og er de eneste, der overvintrer.

​​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

Biologi og adfærd

Gedehamses livscyklus er typisk etårig. Hvert forår vågner de befrugtede dronninger op fra vinterdvalen og begynder at bygge et nyt bo. Det starter ofte småt, på størrelse med en valnød, og vokser gennem sommeren. Boet fremstilles af en papiragtig masse, som hvepsene laver af træfibre og spyt.

​

Dronningen står for æglægningen, mens arbejderne senere overtager ansvaret for at bygge videre, hente føde og passe larverne. Larverne får proteinrig føde som fluer og andre insekter, mens de voksne gedehamse foretrækker sukkerholdige stoffer som blomsternektar og frugt.

​

I sensommeren produceres nye dronninger og hanner, som parrer sig. Kun de befrugtede dronninger overlever vinteren – resten af boet dør hen mod efteråret.

​

Skade

Gedehamse er sjældent farlige, men kan være til gene – især når de kommer tæt på mennesker. Sidst på sommeren søger de ofte mod søde fødevarer og drikkevarer, hvilket kan være et problem i haver, ved frugttræer, eller i fødevarevirksomheder.

I frugtplantager kan gedehamse beskadige moden frugt. De kan også genere bier og i enkelte tilfælde svække bistader. I private hjem er det især i sensommeren, at hvepse tiltrækkes af saftevand, kager og marmelade.

 

Deres stik er normalt ufarlige, men kan være smertefulde. For allergikere og ved stik i munden eller halsen bør der søges lægehjælp. Det er dog vigtigt at huske, at gedehamse også er nyttige – de fanger mange fluer og larver, som ellers ville være skadedyr.

​

Forebyggelse og bekæmpelse

Man bør kun gribe ind, hvis hvepsene er til direkte gene eller udgør en risiko. Da boet naturligt går til grunde i efteråret, er det ofte ikke nødvendigt at foretage sig noget sent på sæsonen.

​

Hvis du tidligere har haft problemer med hvepse på loftet, i vægge eller udluftningskanaler, er det en god idé at sikre åbninger inden foråret. På den måde forhindrer du nye dronninger i at etablere et bo samme sted.

​

I foråret kan man holde øje med dronninger, der begynder at bygge – på dette tidspunkt er boet nemt at fjerne. Brug af fælder med sukker- eller saftevand kan lokke hvepsene væk fra opholdsområder. Der findes også specielle hvepsefælder og UV-lys-fælder til brug i fødevareområder.

​

Påvisning

Et aktivt hvepsebo kan vise sig ved øget aktivitet af hvepse omkring specifikke steder som tagudhæng, udhuse, hulmure eller i jorden. Hvepsene flyver typisk i faste baner til og fra boet. Det er ofte nemmest at lokalisere boet i aftentimerne, når alle hvepse er hjemme.

​

Sidder boet svært tilgængeligt, fx i en mur eller et loftsrum, bør man undgå selv at fjerne det, da det kan være forbundet med risiko for stik. I stedet kan en professionel skadedyrsbekæmper vurdere den mest hensigtsmæssige metode – enten at behandle eller fjerne boet.